Menu

Søndagsbold i FC Broby

image
Steffen Boye Warn
06. april 2018 kl. 07:52
Søndag den 22. april kl 14.00

Så er det på tide at FC Broby giver lidt tilbage til alle jer der støtter klubben i dagligdagen, enten ved at bakke op til kampe eller hjælpe i hverdagen, faktisk er det også nok at støtte os i tankerne... Kort sagt, så vil vi gerne invitere alle mand til superliga bold på EWII park i Odense til superligakampen OB – Lyngby søndag den 22. april kl 14.00.

Og det er ikke kun OB vi tager på stadion for at støtte op omkring, til den kamp er det også FC Brobys U14 piger der er boldpiger, og de har helt sikkert også brug for hjælp og opbakning da det er første gang de skal prøve det. Bemærk at både vores 1. og 2. hold spiller kamp samme dag kl 11. Hold 1 spiller på hjemmebane mod Dalum og 2. holdet skal en tur til Haarby, så i kan nå at se en af de kampe inden superligakampen i Odense. Vi har et ubegrænset antal billetter, så inviter gerne jeres venner, familie eller andet godtfolk med, det vigtigste er at vi laver en fest, og er med til at skabe god stemning.

Så sæt kryds i kalenderen allerede nu, og tilmeld dig med navn og antal i en besked til mig, eller send en mail på sw@fcbroby.dk senest søndag den 15. April.

Husk også at FC Broby skal på Tinderbox, hvor vi arbejder med enten catering eller crowdsafty, hvor du ved at arbejde en enkelt dag, kan få billet til alle 3 dage, så det er en total win-win hvor du ikke alene tjener lidt penge til din hjerteklub, men også får 3 dages gratis festival ved en lille indsats....

Sportslige hilsner Steffen

Luk