FC Broby præsenterer ny 2. holdstræner
Seniorforman Jakob Jeppesen (tv.) og 2. holdstræner Christian Ellegaard (th.)
Julen er ikke landet endnu, men bestyrelsen kan allerede nu løfte sløret for den første julegave.
Da Peter Holm har valgt at stoppe som træner for 2. holdet, er det en kæmpe fornøjelse at kunne præsentere en ægte Broby-legende som hans afløser.
Christian Ellegaard har været igennem alle rækker i FC Broby. Han startede som børnespiller i VB90 og har haft hele sin ungdomstid i klubben. Som seniorspiller har han repræsenteret samtlige hold og båret anførerbindet i et hav af kampe.
Derfor er det med stor stolthed, både fra Christians side og fra klubbens, at vi nu byder ham velkommen som en del af vores trænerteam. Christian får ansvaret for 2. holdet, men er samtidig typen der giver en hånd med, hvor der er brug for det.
Her ses vores seniorformand Jakob Jeppesen byde ham officielt velkommen tilbage i klubben.
Tag rigtig godt imod Christian.