Stolpe ud i Nyborg og stramt program for hold 2

Hold 1 / FS-Kval:
Nyborg – FC Broby 3-1 (2-0)
19. min: 1-0 Nyborg
22. min: 2-0 Nyborg
51. min: 3-0 Nyborg
57. min: 3-1 Daniel “Danger” Hansen (ass. Nikolaj Møller)
Referat fra assistenten – Stolpe ud i Nyborg
Langfredag stod vi klar i Nyborg – opsatte på at hente sæsonens første sejr. Humøret var egentlig godt trods regn og rusk, og vi lagde også godt fra land. Vi skabte de største chancer i starten og kunne sagtens være kommet foran, men som det har været flere gange i år: heldet smuttede os af hænde.
I stedet var det Nyborg, der udnyttede en opspilsfejl fra vores side og sparkede bolden i det tomme net til 1-0. Bare tre minutter senere mistede vi bolden igen i et farligt område, og Nyborg var kyniske – 2-0.
Frustrationen lyste ud af os, men vi gav ikke op. Vi havde stadig chancerne, men marginalerne ville os ikke. Pausen blev brugt på at få justeret taktikken og finde ny energi – og det lykkedes delvist. Desværre fik Nyborg igen et opspil gennem midten, hvor vi alle forventede et offside-flag, men det blev nede, og de sparkede bolden ind til 3-0.
Vi svarede dog hurtigt igen. Nikolaj Møller sendte en flot bold ind i feltet, og Daniel “Danger” Hansen steg til vejrs og headede reduceringen ind til 3-1. Derfra pressede vi hårdt. Tre gange ramte vi træværket – og flere store chancer blev skabt, men ind ville bolden bare ikke.
Vi var klart med i kampen og havde fortjent mere. Men lige nu er stolpen ikke på vores side. Det skal vendes!
Allerede på søndag kl. 11.00 i Broby tager vi imod KFUM – og der skal vi vise, at vi stadig tror på det. Ingen dumme fejl og masser af vildskab og vilje. Sæsonens første sejr venter derude – og vi er klar til at tage den!
Vi ses i Broby!
Hold 2 / S2-Kval:
Pokalkampen mod FC Hjallese
Vi havde hørt rygter om, at Hjallese havde flyttet et lukket hold derud – og det viste sig at holde stik. Et solidt Serie 3-hold, krydret med et par spillere med divisions-erfaring.
Fra første fløjt har vi godt fat i kuglen og får flyttet bolden rigtig fint rundt. Vi skaber en del halve chancer og får slået nogle gode indlæg, men de forsvarer sig solidt. Efter 20 minutter finder vi igen Jesper Stork-Hansen på et indlæg. Han header mod mål, keeperen redder op på overliggeren, bolden springer tilbage i spil, og Stork er over den igen – men bliver dømt for frispark i sin kamp med både en forsvarsspiller og målmanden.
Vi fortsætter med at presse på, og Hjallese kommer ikke meget over midten. Efter 35 minutter kører vi bolden hurtigt rundt, og Kasper Bo Banzon-Pedersen (KB) bliver sendt af sted i venstresiden. Han snyder sin back med en fræk dribling og lægger et præcist indlæg ind til Stork, som header sikkert ind til 1-0 ⚽
Fem minutter senere bliver en af deres spillere så frustreret, at han går alt for hårdt i ryggen på Stork – og får et fortjent gult kort. Vi presser fortsat frem til pausen, men udbygger ikke føringen.
I pausen snakker vi om, hvorvidt vi skal ændre noget taktisk, men beslutter at fortsætte – vi er jo stadig i overtal.
-
halvleg starter med et brag. Allerede i første minut spiller vi Mads Duus fri på højrekanten. Han når næsten til baglinjen og smækker et knaldhårdt, fladt indlæg ind. Bolden rettes af, men Andreas Malthe Christensen får korrigeret og scorer med knæet til 2-0 ⚽
Hjallese bliver fuldtallige kort efter og får lidt bedre fat i spillet. Efter 57 minutter får Christian Madsen et gult kort for en lidt for hård tackling. På vej til boksen smider han sin håndledsskinne ind mod os – hvilket dommeren opfatter som usportslig opførsel. Han får derfor et ekstra gult og dermed rødt kort 😱 Vi må spille resten af kampen i undertal.
Det giver dem energi, og kun seks minutter senere får de reduceret til 2-1 på en løs bold i feltet. De presser nu på, men vi spiller stadig godt rundt og er faktisk tættere på at lukke kampen end de er på at udligne. I det 76. minut rammer vi undersiden af overlæggeren – men bolden hopper desværre ud i spil igen.
Vi holder stand og vinder kampen. Videre i pokalen – spændende hvem næste modstander bliver!
Stemmerne gik til:
Gazda Botond, Christian Madsen og Mathias Larsen – 1 stemme hver
Andreas Malthe Christensen, KB og Jesper Stork-Hansen – 2 stemmer hver
Isak Hahn – 3 stemmer
Dagens spiller: Mads Duus med hele 10 stemmer 👏
Turneringskamp mod B67
(Vores 4. kamp på 9 dage – kun 1,5 døgn efter pokalkampen)
Vi vidste, det ville blive en svær kamp mod et stærkt B67-hold. Ovenikøbet spillede vejret ikke med: regn, kulde og blæst.
Vi starter bedst de første 2-3 minutter, men herefter tager B67 over. Boti må hive flere redninger frem, og de presser os i en god periode. Alligevel får vi efter 10 minutter en stor chance, da Stork stjæler bolden lige uden for deres felt og kommer alene igennem – men deres målmand redder.
I det 31. minut laver vi desværre et straffespark, som de scorer sikkert på – 0-1. Men vi reagerer hurtigt. Kort efter kommer Stork af sted igen, og denne gang udnytter han chancen til fulde – 1-1 ⚽
Vi går til pause med en god fornemmelse. Vi kan mærke, at de begynder at se slidte ud.
-
halvleg starter, og B67 kommer ud med ny energi. I det 52. minut får de et lidt tyndt straffespark – og scorer igen. 2-1.
Fem minutter senere ryger en af deres spillere ud med gult kort efter en vild tackling på Isak Hahn. Nu er vi i overtal og presser på. Von Andreas Duvander Von Essen sætter en vanvittig sprint ind over 60 meter, vinder bolden, snyder en mand og lægger en perfekt aflevering til Mathias Larsen – som desværre sparker i sidenettet.
Vi skaber flere chancer og får også headet mod mål efter et par gode indlæg, men vi mangler lige den sidste skarphed.
Efter 66 minutter scorer B67 til 3-1 på en omstilling, hvor vi ikke får clearet bolden ordentligt. Op ad bakke nu.
Vi kæmper videre. I det 72. minut lægger Johannes Hedegård Lund et fremragende indlæg, som Stork header på mål – men keeperen redder. Samtidig er Schneider nødt til at skifte til en tør trøje – og da han er halvt i tøjet, sætter B67 en kontra ind og gør dommeren opmærksom på det. Gult kort og vi er igen i undertal.
Da vi bliver fuldtallige igen, får Stork endnu en stor chance i det 85. minut, men desværre går bolden forbi mål. Det bliver sidste mulighed i kampen, og vi må indkassere et nederlag.
Nu skal det gå ud over Aarup, som kommer på besøg fredag på Broby Stadion 💪
Stemmerne gik til:
Magnus Heidtmann, Andreas Duvander Von Essen og Jesper Stork-Hansen – 1 stemme hver
KB – 3 stemmer
Dagens spiller: Christ Heh Wah med 6 stemmer 🔥